Star Wars I: Den Usynlige Fjende  

Originaltitel: Star Wars Episode I: The Phantom Menace
Premiere: 19. maj 1999

Episode I foregår tredive år før den oprindelige STAR WARS film. Filmen følger den unge Anakin Skywalker, en dreng med særlige kræfter som uforvarende begiver sig ud på en rejse, der vil forvandle ham til den grusomme Darth Vader. Ob-Wan Kenobi, den kloge gamle Jedi fra de oprindelige film, er en beslutsom, ung lærling, og Palpatine, som vi kender som Imperiets Kejser er en ambitiøs senator i den Galaktiske Republik. Det er en æra, hvor Jedi-ridderne vogter freden i en galakse i oprør, og en ung dronning kæmper for at redde sit folk, alt imens en ukendt ondskab lurer i det fjerne.

Instruktør:
George Lucas

Manuskript:
George Lucas

Medvirkende:
Liam Neeson
Ewan Mcgregor
Natalie Portman
Jake Lloyd
Pernilla August
Sofia Coppola
Frank Oz
Ian Mcdiarmid
Ray Park
Terence Stamp

Star Wars I: Den Usynlige Fjende 

   

Star Wars Episode II: Klonernes angreb

Originaltitel: Star Wars Episode II: Attack of the Clones
Premiere: 16. maj 2002

Der er sket store forandringer i galaxen gennem de sidste 10 år. Anakin er i lære som Jedi-ridder og får til opgave at beskytte Padme, som har fået dødstrusler efter hun er blevet senator. De står overfor svære valg, der vil påvirke Republikkens skæbne.

Instruktør:
George Lucas

Manuskript:
George Lucas
Jonathan Hales

Medvirkende:
Hayden Christensen
Ewan McGregor
Natalie Portman
Ian McDiarmid
Samuel L. Jackson
Christopher Lee

Star Wars Episode II: Klonernes angreb

   

Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn   

Originaltitel: Star Wars Episode III: Revenge of the Sith
Premiere: 15. maj 2005

Jedi-ridderen over dem alle Anakin Skywalker, er udset til at bringe balance i Kraften og fred og fordragelighed til universet. Det er noget af en opgave, der bliver endnu sværere, da Anakin bliver sat over for et umenneskeligt valg: Skal han lade sin elskede dø, eller skal han gå over til Kraftens stærkere mørke side for at få magt til at redde hende?

Instruktør:
George Lucas

Manuskript:
George Lucas

Medvirkende:
Ewan McGregor
Natalie Portman
Hayden Christensen
Ian McDiarmid
Frank Oz
Samuel L. Jackson
Christopher Lee

Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn

   

Star Wars Episode IV: Et nyt håb   

Originaltitel: Star Wars Episode IV: A New Hope
Premiere: 25. maj 1977 - Special Edition: 31. januar 1997

Jedi ridderne anses for næsten udryddet og Imperiet hersker over galaksen med pratisk taget uindskrænket magt. Kun en lille gruppe oprørere gør modstand ved at stjæle de hemmelige planer til Imperiets nyeste og mest frygtindgydende våben: Dødsstjernen. Imperiets mest frygtede skikkelse, Darth Vader, har fået til opgave at skaffe planerne tilbage og udrydde den sidste rest af modstand. Lige inden Prinsesse Leia tages til fange af Imperiets styrker, sender oprørerne hende et nødsignal, der ved et tilfælde opfanges af den unge, uskyldige Luke Skywalker. Luke tager nu hånd om sin egen skæbne og begiver sig ud på den livsfarlige færd for at redde prinsessen og bistå oprørerne i kampen mod ondskabens imperie. Undervejs får han følgeskab af så uforglemmelige skikkelser som den vise Obi-Wan Kenobi, den evigt selvsikre Han Solo, den loyale Chewbacca og robotterne R2-D2 og C-3PO.

Instruktør:
George Lucas

Manuskript:
George Lucas

Medvirkende:
Mark Hamill
Harrison Ford
Carrie Fisher
Peter Cushing
Alec Guinness

Star Wars Episode IV: Et nyt håb

   

Star Wars Episode V: Imperiet slår igen   

Originaltitel: Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back
Premiere: 21. maj 1980 - Special Edition: 21. februar 1997

Det er mørke tider for oprørerne. Efter et dræbende slag om basen på den isdækkede planet Hoth, er oprørerne splittet og forfulgt af Imperiets stormtropper. Luke Skywalker opsøger den gamle, mystiske Jedi mester Yoda i planeten Dagobahs tågede sumpe, mens Han Solo og prinsesse Leia undslipper Imperiets rumflåde til den smukke Cloud City, højt over planeten Bespin. Darth Vader forsøger at tvinge Luke Skywalker over på Den mørke Side og lokker ham i en fælde, hvor de to endelig står over for hinanden i en kamp til døden. Under den ultimative duel, hvor blot ét forkert skridt vil være skæbnesvangert, finder Luke endelig ud af, at hans skæbne ikke er helt så tilfældig, som han havde troet.

Instruktør:
Irvin Kershner

Manuskript:
George Lucas
Leigh Brackett
Lawrence Kasdan

Medvirkende:
Mark Hamill
Harrison Ford
Carrie Fisher
Billy Dee Williams

Star Wars Episode V: Imperiet slår igen

   

Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage   

Original titel: Star Wars Episode VI: Return of the Jedi
Premiere: 25. maj 1983 - Special Edition: 14. marts 1997

I dette spektakulære sidste kapitel af Star Wars sagaen, haster Luke Skywalker og prinsesse Leia til planeten Tatooine for at redde Han Solo, der er blevet nedfrosset af galaksens mest modbydelige og uappetitlige gangster, Jabba the Hut. Efter den dødsensfarlige redningsaktion slutter oprørerne sig til stammen af små, men modige Ewoks i en sidste kamp på Imperiets stormtropper på skovplaneten Endor. Imperiets kejser og Darth Vader forsøger for sidste gang at tvinge Luke til at skifte side, men på samme tid forsøger Luke at omvende Darth Vader. Den galaktiske krig kulminerer da oprørerne samles i et sidste stort angreb mod Imperiets nye, endnu ufuldendte Dødsstjerne. Det store slag, der for altid skal afgøre galaksens skæbne!

Instruktør:
Richard Marquand

Manuskript:
George Lucas
Lawrence Kasdan

Medvirkende:
Mark Hamill
Harrison Ford
Carrie Fisher
Billy Dee Williams

Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage